Tændstikkens historie

At lave ild har, til alle tider, været dybt fascinerende og livsvigtig for mennesket.

Mennesker har mestret kunsten at lave ild i tusindvis af år. Men det var først i 1844 at det blev rigtig nemt og sikkert, at tænde ild.

At kunne lave ild har i mange tusinde år været livsvigtigt for mennesket. Og i mange tusind år foregik det ved at dreje to træpinde mod hinanden eller ved at slå to sten sammen.

Takket været H.C. Andersen kender vi stadig begrebet ”et fyrtøj”. Det var en lille beholder med flintesten, et ildstål samt lidt mos eller andet letantændeligt materiale, eksempelvis lidt fyrsvamp. Ved at slå flintestenen mod metallet dannes der gnister, som så igen antænder fyrsvampen.

De første tændstikker

Men det var ikke så praktisk i det moderne menneskes hverdadg, så i 1805 opfandt den franske kemiker Jean Chancel en tændstik hvor “hovedet” bestod af kaliumklorat, svovl, sukker, gummi og andre skumle stoffer. Pinden blev antændt ved at den blev dyppet i en krukke med koncentreret svovlsyre – hvorefter den ville antænde. Det lugtede fælt og udviklede nogle gule dampe, så det blev aldrig nogen succes, det var simpelthen for farligt.

I 1827 udviklede englænderen John Walker så en forløber til strygetændstikken, som vi kender den i dag. Sammen med tændstikkerne fulgte der et stykke sandpapir, som man skulle stryge tændstikken mod for at få ild. Stikkerne var præpareret med bl.a. antimonsulfid, kaliumklorat og svovl – og var meget uforudsigelige og farlige. De blev heller ikke det store hit.

Svovlstikken

I 1832 opfandt tyskeren J.F. Kammerer et svovlhovede som indeholdt gult fosfor. Svovlstikken var dermed så letantændelig, at den kunne tændes ved strygning mod enhver ru overflade. Denne tændstiktype blev meget populær. Men da gult fosfor er meget sundhedsskadeligt og var eksplosionsfarligt ved fabrikation og transport, blev det forbudt at fremstille og sælge disse “svovlstikker” i 1906.

Sikkerhedstændstikken

I 1844 opfandt den svenske professor Gustaf Erik Pasch strygefladen med rødt fosfor. Derudover placerede han strygefladen uden på æsken – og hermed havde han endelig givet mennesket en pålidelig, effektiv og sikker måde at tænde ild på.